gudruns salon

gudruns salon

Foredrag: Jacob Borges

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Tue, March 10, 2009 14:26:03


Jeg har den store fornøjelse at invitere til den tredje aften i gudruns salon. Denne gang har jeg valgt at inviterer Jacob Borges til præsentere sine værker i relation med Richard Prince.

Jacob Borges arbejder med skulptur dannet af ready mades og med tekst. Hans værker rummer humor, selvironi, melankoli og har tit en strejf af selvbiografi.

Jeg har aldrig været specielt optaget af Richard Prince, men da Jacob begyndte at fortælle om ham, åbnede der sig en dybere læsning af Richard Prince. Der er derfor jeg har valgt at invitere Jacob Borges med et så specifikt emne.

Jeg håber at I vil være med til at lytte og diskutere Jacob Borges og Richard Prince.

gudruns salon er blevet dannet for at skabe et rum for diskussion af billedkunst. Jeg vil gerne sikre mig at jeg kan blive ved med at tale og tænke kunst. Det er vigtig at vi som billedkunstnere bliver ved med at udvikle vores sprog og ikke bare stopper når vi er færdige på et akademi.

En salon er traditionelt afholdt i hjemmet. Salonen blev tit afholdt af kvinder og opstod en gang i 1600-tallet.

http://jacob-borges.dk/








  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post4