gudruns salon

gudruns salon

Den siste salon

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Tue, April 20, 2010 09:48:38
Foredrag
Kunstner: Jakob Jakobsen

Jeg har den store og lidt triste fornøjelse at invitere til den sidste gudruns salon. Tiderne ændre sig, jeg skal flytte og jeg har haft alle de kunstnere forbi, som jeg oprindeligt havde planlagt saloner med - det er blevet til alt11 arrangementer siden januar 2009.

Få at gøre status og give bolden videre har jeg inviteret Jakob Jakobsen til at fortælle om selvorganiserede projekter, der har forgået i eget hjem. Blandt andet vil han tale om Det fri universitet, som har været en stor inspiration for mig og min salon.

Jeg startede gudruns salon i januar 2009 i håb om at skabe et forum for faglig og kreativ diskussion - hver gang med en kunstner i centrum. Jeg valgte salonen som form fordi den har referencer både til stærke kvinder og samfundsomvæltende tanker.

En salon er traditionelt afholdt i hjemmet. Salonen blev tit afholdt af kvinder og opstod en gang i 1600-tallet. Den mest alment kendte form for salon var den litterære. I Danmark har Kamma Rahbeks salon i Bakkehuset i starten af 1800-tallet skrevet sig ind i historien.

www.copenhagenfreeuniversity.dk


  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post17

Gennemgang og diskussion af manuskriptet: Fotografi, sort/hvid, af ung mand, i oval ramme - og andre ting

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Tue, March 16, 2010 22:45:03

Jeg har den store fornøjelse at byde velkommen til gudruns salon. Denne gang har jeg inviteret Marianne Bitsch & Brian Enevoldsen.

De har i 2 måneder registreret alle mine ejendele, hvilket har udmøntet sig til et manuskript til en bog.

I projektet har de undersøgt portrættet i dets yderste konsekvens ved at indeksere mine ejendele. Samtidig tegner de også et billede af en person og dennes samtid med de ting, som er umiddelbart tilgængelige, men også med de ting man har gemt væk i skuffer og skabe.

Projektet er ved sin afslutning straks blevet forældet. Noget er smidt ud, andet er blevet købt og maden i køleskabet er blevet spist.

Til salonen vil de med udgangspunkt i manuskriptet og med henvisninger til andre af deres værker tale lidt om forskellige repræsentationssystemer af verden.

Marianne Bitsch & Brian Enevoldsen har haft et kunstnerisk parløb siden 2006. De er begge uddannet på Det Fynske Kunstakademi i hhv. 2008 og 2007.



  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post16

Performance: Shaving

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Fri, February 05, 2010 15:21:42
Kunstner: Olof Olsson

Søndag d. 14 febura 2010

Jeg har den store glæde at invitere til perfomance med Olof Olsson i næste udgave af gudruns salon, som undtagelsesvis finder sted på en søndag.

Olof Olsson vil i et foredrag om en undersøgelse af vores kulturelle udvikling med et antropologisk udgangspunkt i barberingen af ansigtet hos manden.

Han har tidligere holdt foredrag om andre kulturelle fænomener som fx slipset historie, og han er netop hjemvendt fra en turne i Europa, hvor han har holdt foredrag om danse- og musikgenren disko.




  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post15

Meditation/Performance/foredrag: "De mest magtfulde ideologier, som aldrig var så interessante at få skovlen under (og som lå hen i det ubevidste)"

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Fri, January 22, 2010 16:34:28
(Medbring et objekt der minder dig om din egen familie)

Jeg vil gerne byde velkommen til en aften i gudruns salon. Denne gang har jeg valgt at invitere Jette Hye Jin Mortensen, som byder på fællesmeditation, en præsentation af sine værker, løbende diskussion ... og yogi-the.

Jette Hye Jin Mortensen har i en årrække undersøgt det at være transkulturel og adopteret gennem performance, video, installation og tekst.

Adoption af børn fra den tredje verden åbner for en lang række perspektiver, som kernefamiliestrukturen i forhold til den nationale og kollektive identitet.

Kunstner: Jette Hye Jin Mortensen
Ondsdag d. 27. Januar 2009, kl. 19.30

http://www.jettehyejinmortensen.com/





  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post14

Jette Hye Jin Mortensen

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Thu, January 21, 2010 17:22:21
"De mest magtfulde ideologier, som aldrig var så interessante at få skovlen under (og som lå hen i det ubevidste)"

En aften med fællesmeditation, information, præsentation og yogi the.

(Medbring et objekt der minder dig om din egen familie)

Introduktion:

I filmen ”The Matrix” holdes jordens befolkning som tanke-slaver af agenterne. Disse kan manipulere og styre den virkelighed, som jordens befolkning opfatter og føler sig som en del af. Men Neo og en separatist gruppe har sat sig for at redde mennesket fra illusionen og tanke-slaveriet. Jeg oplever, at den adopterede står over for samme illusoriske dilemma. Jeg har selv oplevet denne ”befrielse” fra illusionen, jeg har oplevet den fra sidelinien, jeg har oplevet den som Neo, befrieren. Idealisten. Men den adopterede kan ikke nedkæmpe sit sind for at eksistere i kun sin krop. Eller omvendt. Man er i transit, konstant. Det internaliserede slag imellem identiteter udkæmpes på et både eksistentielt og ideologisk plan, men selv på dette stadie kan undertrykkelsen og usynliggørelsen finde sted. Et slag der i den store offentlighed ikke sprogliggøres, nedskrives fortælles, men glemmes. Ikke har konsekvenser for illusionen om adoption. Jeg oplever adoptions samfundet som små, spredte separatistgrupper med enkelte Neo´er i spidsen. Neurotiske og paranoide, stående over for den utrættelige modstand fra selv de nærmeste, familien. Kampen for at blive anerkendt som et helt menneske ud fra egne definitioner, for at eksistere, skismefrit. Og de fleste giver op; og træder ind i den velkendte søvn i The Matrix.
Prisen man risikerer at betale som adopteret, ved at gå hele vejen og insistere på sin dobbelte identitet (og på sine fremmede rødder og sit fremmede udseende) er at man fremmedgøres af sin familie og af det samfund man anså sig som en del af.

En to-do liste for en adopteret kvinde på 29 år:

At finde strategier og billeder for at italesætte og forstå en meget abstrakt, omend overordentlig virkelig oplevelse af identitet eller identitets splittelse.
(Måske er det ikke den identitet man står med som er splittet, men et givet samfunds evne til at rumme et selvbillede, der overlapper andre nationale, historiske og kulturelle rammer?)

At finde mening i at være udenfor familiestrukturen.

At finde en logik på egne præmisser.

At finde mening i at blive fravalgt af sin familie og sit samfund, at finde mening i diskrimination og undertrykkelse af egne oplevelser og ideer om hvem man er og hvordan man forstår sig selv. Og finde mening i, at man kun er accepteret under helt bestemte, men ubevidste, præmisser i det samfund og den familie man er blevet ”valgt af”, det være sig at undertrykke sin trang efter at kende til sit biologiske ophav, at tilpasse sig ultra-reducerende idealer om det asiatiske i feks. sit udseende og sin væremåde og sine karrierevalg, at acceptere og forstå racisme mod ens person frem for at arbejde for en mere nuanceret omgangsform i samfundet, hvor man kunne beskytte sig mod denne form for vold, at blive anset som ”heldig” fordi man er blevet adopteret af vestlige forældre, uden at disse personer som udtaler sig om dette kender noget til Koreas postkoloniale forhold til USA, undertrykkelsen af enlige forældre og de systemer der gør det mere profitabelt at adoptere til udlandet frem for indenlands. Jeg spørger mig selv, om det er til barnets bedste? Om det er til samfundets bedste? Om det er til forældrenes bedste? Om det er underligt, at der socialt set gøres forskel på et danskfødt barn og et udenlandsk født barn, jvf. dette eksempel:
Hvis et dansk barn mister begge sine forældre, følger der automatisk en stor pose behandlingspenge og professionel rådgivning med, og hvad vigtigere er, der findes stort set ikke anononyme adoptioner mere i Danmark, fordi man anser det som vigtigt for barnets mentale sundhed at kende sit biologiske ophav, derfor findes systemet med plejefamilier og samarbejde med den biologiske familie. Alle udenlandske formidlede adoptioner forgår anonymt, også selvom der er kendskab til de biologiske familier i afgiverlandet. Det er en politik. Der er kun for nyligt blevet sat en forsøgsordning i gang med rådgivning for små børn. Men hvis du er voksen, må du klare dig selv, uagtet at posttraumatisk stress og en alarmerende højere selvmordskvotient og kontakt til psykiatrien er et veldokumenteret for transkulturelt adopterede. Findes der et andet hierarki, når man kommer fra udlandet, skal man føle sig heldig og tilfreds med at få at vide fra man er ganske lille ”at begge ens forældre i Korea er døde, men du er heldig med at være her, ellers ville du have vokset op på børnehjem”?
Men da formidlende organisationer tjener mere på at formidle til udlandet, kunne det tænke sig, at en løsning med at placere et barn hos den nære familie er mindre profitabel i forhold til at placere det hos et ressourcestærkt par fra vesten?
Hvordan kan det være, at de lande der formidler flest børn til vesten, ikke har underskrevet Haag konventionen, der beskytter adoptivbørn og deres interesser, nanvlig post adoption services og forskning?

Outro:
Som en forskeren Kathleen JaSook Bergquist har udtalt sig, så har adoption flytttet sig fra at være en praksis centreret omkring børnene, og blevet en praksis centreret omkring stor efterspørgsel, markedsmekanismer, profit og forældrene, især pga. den faldende fertilitet i vesten. Og jeg spørger igen: er det til børnenes bedste?
(se: "The Lie we Love" i Foreign Policy : )
http://www.foreignpolicy.com/users/login.php?story_id=4508&URL=http://www.foreignpolicy.com/story/cms.php?story_id=4508



  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post12

Performance/foredrag: Cecilia de Jong

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Tue, November 17, 2009 12:06:46
"Optagelse af samtale om dokumentation"

Jeg vil gerne byde velkommen til gudruns salon. Denne gang har jeg valgt at invitere en ven og kollega Cecilia de Jong.

Hun har de seneste år arbejdet med en stærk socialbaseret praksis, hvor hun bl.a. bruger familie og venner som agenter i sine værker. Cecilia de Jongs værker ligger tit på grænsen mellem værk og virkelighed, hvor dokumentation næsten bliver et fremmdelement i værket.

Jeg begyndte gudruns salon i januar 2009 for at skabe et forum for faglig og kreativ diskussion - hver gang med en kunstner i centrum. Jeg valgte salonen som form, fordi den har referencer både til stærke kvinder og samfundsomvæltende tanker.

En salon er traditionelt afholdt i hjemmet. Salonen blev tit afholdt af kvinder og opstod en gang i 1600-tallet. Den mest alment kendte form for salon var den litterære. I Danmark har Kamma Rahbeks salon i Bakkehuset i starten af 1800-tallet skrevet sig ind i historien.


http://www.ceciliadejong.com




  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post11

Jesper Aabille/om mad

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Thu, October 29, 2009 15:09:49




  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post10

Jesper Aabille

arrangementerPosted by Gudrun Hasle Thu, October 29, 2009 15:06:09
Jeg har den store fornøjelse at præsentere Jesper Aabille i min salon.
Jeg har valgt at invitere Aabille, fordi jeg har drukket hans the og spist hans mad til flere forskellige udstillingsåbninger og arrangementer, men jeg har aldrig hørt om, hvorfor han laver the og mad, og hvilken betydning det har for ham.

Til salonen serverer Aabille noget mad og viser nogen af hans projekter, der efter kan vi diskuterer hvad det kan.

Jeg begyndte gudruns salon i januar i år i håb om at skabe et forum for faglig og kreativ diskussion - hver gang med en kunstner i centrum. Jeg valgte salonen som form, fordi den har referencer til både stærke kvinder og samfundsomvæltende tanker.

En salon er traditionelt afholdt i hjemmet. Salonen blev tit afholdt af kvinder og opstod en gang i 1600-tallet. Den mest alment kendte form for salon var den litterære. I Danmark har Kamma Rahbeks salon i Bakkehuset i starten af 1800-tallet skrevet sig ind i historien.

http://www.aabille.dk

  • Comments(0)//salon.gudrunhasle.dk/#post9
Next »